English
stringlengths
1
66.1k
Other Language
stringlengths
1
126k
Photoblogger Pranabesh Das wrote on Facebook about the arrest of these two women and the bad publicity they are getting:
Fotoblogger Pranabesh Das skrev på Facebook om arrestationen af de to kvinder, og om den dårlige omtale de får:
They are just unlucky to born in the wrong country in the wrong time.
De er bare uheldige at være født i det forkerte land på det forkerte tidspunkt.
This is Love. Image by MOKOtheCRazy.
'This is Love' af MOKOtheCRazy.
CC BY-NC-ND
CC BY-NC-ND
Blogger and a student of law Rayhan Rashid opined that this unique example from Bangladesh is significant for four reasons:
Blogger og jurastuderende Rayhan Rashid mener, at dette særlige eksempel fra Bangladesh er vigtigt af fire grunde:
In the male dominant society where women's demands are ignored, they gave importance to their preferences.
I et mandsdomineret samfund hvor kvinders krav bliver ignoreret, gav de plads til deres egne præferencer.
The two are of different religions, one from a minority group.
De to kvinder er fra forskellige religioner, den ene fra en minoritetsgruppe.
But this did not challenge their relationship.
Men dette udfordrede ikke deres forhold.
In a religiously conservative society they have shown utmost courage for same-sex marriage and their choice.
I et religiøst konservativt samfund har de udvist et maksimalt mod for homoseksuelle ægteskaber og for deres valg.
They haven't compromised their relationship or their conscience knowing that homosexuality is criminalized in the country.
De har ikke givet køb på deres forhold eller deres samvittighed, selvom de ved, at homoseksualitet er ulovligt i landet.
Renowned film maker Mostofa Sarwar Faruki mentioned this on Facebook:
Blogger Vaskor Abedin synes, at debatten om dette emne har en mandsdomineret tone:
If the news is true, we have the first official lesbian couple exposed here in Bangladesh.
Hvis denne nyhed er sand, har vi det første officielle lesbiske par her i Bangladesh.
In a country where mr.
I et land, hvor hr.
Tetul Hujur preaches girls not to mix with boys, now how this girl-mixing-girl would be seen?
Tetul Hujur prædiker, at piger ikke skal blandes med drenge, hvordan vil dette pige-blandes-med-pige blive anset?
Eager to study the next episodes!
Jeg er ivrig efter at se, hvad der videre sker!
Many called the media irresponsible for disclosing the women's identity and pictures, fearing this could endanger their lives and they will become subject to ostracizing.
Mange kalder medierne uansvarlige for at afsløre kvindernes identitet og billeder. Man frygter, at det kan bringe deres liv i fare, og at de vil kunne blive udvist.
Shaugat Ali Sagor wrote:
Shaugat Ali Sagor skrev:
Those who cry about 'privacy' all the time.. are they willing to respect the privacy of ?
De der hele tiden råber op om 'privatliv' ... er de villige til at respektere privatliv?
They also have privacy as citizens of the country.
De har også ret til privatliv som borgere i landet.
Right?
Ikke?
Journalist and writer Anisul Haque expressed his outrage at the publishing of their identities and addresses of both the women in a comment on the post of Mostofa Sarwar Faruki:
Journalist og forfatter Anisul Haque udtrykker i en kommentar til et indlæg af Mostofa Sarwar Faruki sin vrede over, at begge kvinders identiteter og adresser er blevet trykt:
I am afraid we are crossing the limit, we are violating their right to privacy by publishing their photo, name, address. will they be able to live in this society after this news?
Jeg er bange for, at vi overskrider grænsen, det er et overgreb på deres ret til privatliv, at vi offentliggør deres billede, navn, adresse. Er de i stand til at bo i dette samfund efter denne nyhed?
Does any journalist have the right to kill any citizen?
Har nogen journalist ret til at slå en borger ihjel?
Boys of Bangladesh, an LGBT group, provides an update on the women on their Facebook page:
Boys of Bangladesh, en LGBT-gruppe, giver på deres Facebookside en opdatering angående de to kvinder:
UPDATE on : As you have already known, is now under custody and has been returned to her family. was shown arrested in a case filed abduction and trafficking.
OPDATERING angående : Som I sikkert allerede ved, er nu i varetægt og er blevet sendt tilbage til sin familie. er blevet arresteret for bortførelse og menneskehandel.
Of immediate concern is the protection of the two young women involved.
Vores umiddelbare anliggende er beskyttelsen af de to kvinder.
Second, file a complaint with the Press Council against making public the identity of at least the minor.
Dernæst vil vi indgive en klage til presserådet over, at i hvert fald den mindreåriges identitet er blevet offentliggjort.
We are also trying to convene an urgent meeting to formulate a strategic response to address the immediate concerns as well as the longer term potential to gain official recognition of same sex desire and same sex relationships.
Vi prøver også at arrangere et hastemøde for at formulere en strategisk udmelding angående det umiddelbare såvel som det langsigtede potentiale i at vinde officiel anerkendelse af homoseksuelle forhold.
Trinidad & Tobago: Emancipation Means Freedom for All · Global Voices
Trinidad og Tobago: Frigørelse betyder frihed for alle (Alle links er på engelsk)
Caribbean bloggers seemed to hardly pay attention to Emancipation Day yesterday (although Twitter was full of snippets and photos chronicling the celebrations and many Facebook users were sharing status updates about how they spent the holiday).
Det var som om, at de caribiske bloggere ikke brugte meget tid på Frigørelsesdagen i går (1. august, red.) (selvom der på Twitter var masser af korte udsagn og fotos, der samlede og viste de festlige begivenheder, og mange Facebookbrugere delte deres statusopdateringer, der fortalte, hvad de brugte dagen på).
In Trinidad and Tobago, however, freedom of a different kind was on the minds of bloggers as they shared their thoughts about the attempted 1990 coup (the 23rd anniversary of the foiled uprising was marked on July 27).
I Trinidad og Tobago var situationen dog en anden, hvor en anden form for frihed var i bloggernes tanker, da de skrev om statskuppet, der blev forsøgt i 1990 (23-årsdagen for det mislykkede oprør blev markeret den 27. juli).
The United Voice blog noted that there are still questions concerning the coup attempt that need to be answered:
Bloggen The United Voice pointerede, at der stadig er mange spørgsmål vedrørende statskupforsøget, som mangler at blive besvaret:
Up to now, we still have no completed investigation into this travesty.
Indtil videre har vi stadig ikke set nogen fuldendt undersøgelse af fadæsen.
The perpetrators, or those still alive after their own internal bloodlettings, still walk free among us, arrogant and calling their own terms to appear before the still ongoing, albeit very belated Inquiry into the treason and murders of those days.
Gerningsmændene, eller dem som stadig er i live efter deres egne interne blodsudgydelser, går stadig rundt blandt os og skaber på arrogant vis deres egne vilkår for, hvornår de viser sig i den stadigt igangværende, omend forsinkede, undersøgelse omkring landsforræderiet og mordene fra de dage.
But we have hope that we will get answers in the expected Report of the Inquiry into that event.
Men dog håber vi, at der vil være nogle svar i den forventede forhørsrapport om begivenheden.
Plain Talk was incredulous over the fact that the perpetrators could have been granted a license to march on the day before the anniversary, ostensibly to remind people of the reason behind the insurrection:
Bloggen Plain Talk var skeptiske over det faktum, at gerningsmændene muligvis havde fået tilladelse til at demonstrere dagen før årsdagen. Tilsyneladende for at minde folk om grunden til oprøret:
When the Acting Commissioner of Police gave the Jamaat al Muslimeen permission to march through the very city they attacked so violently twenty three years ago, did he not possess the presence of mind to imagine how it would come across to the survivors of that horrific event and to law abiding people everywhere?
Da den fungerende politichef gav Jamaat al Muslimeen tilladelse til at demonstrere i den selv samme by, som de angreb så voldsomt for 23 år siden, kunne han da ikke forestille sig, hvordan overlevende fra denne forfærdelige begivenhed, og andre lovlydige borgere, ville have det med det?
Talk about rubbing salt in a wound, many of the same businessmen on Frederick Street who rebuilt their businesses out of sheer determination after losing everything to the looting...had to look on in quiet anger as those responsible sauntered by.
Og for at gnide mere salt i såret var mange af de forretningsfolk, der har til huse på Frederick Street, som genopbyggede deres forretning af ren og skær beslutsomhed efter at have mistet alt i forbindelse med plyndringen... nødsaget til bare at kigge på med undertrykt vrede mens de ansvarlige slentrede videre.
Many were left with debt that carried on long after those who committed this atrocity managed to squirm free of justice, and it is dark irony indeed that it is only though their determination that the very city these anarchists marched through today rose from the ashes of their violence.
Mange røg ind en dyb gæld, som blev ved længe efter, at dem som begik grusomheden formåede at vride sig fri fra retfærdigheden, og der er derfor en slående ironi i, at den målfasthed, som de udviste, gør, at disse anarkister kan demonstrere i den selv samme by, som genopstod efter de voldelige begivenheder, som de forårsagede.
What of those who lost loved ones, to whom the anniversary of this horrific event is a fresh opportunity to mourn?
Hvad med dem som mistede nogen de elskede, for hvem denne forfærdelige begivenhed er en åbenlys mulighed for at sørge?
He continued:
Han fortsatte:
In our zeal to appear all things to all people we sometimes lose perspective of the trees for the forest.
I vores iver efter at få alles ønsker opfyldt mister vi nogen gange evnen til at se skoven for bare træer.
These victims are all people, and they were wronged in 1990, and they were wronged again on a Friday evening in 2013.
Disse ofre er alle sammen mennesker, og de blev forurettet tilbage i 1990, og det blev de igen en fredag aften i 2013.
Can you imagine Al Qaeda terrorists being granted permission to march through New York City to commemorate 9/11?
Kan I forestille jer Al Qaeda-terrorister få tilladelse til at demonstrere gennem New York for at mindes 9/11?
Or even being interviewed at the end of that march as to why they did what they did?
Eller bare at blive interviewet ved demonstrationens afslutning for at svare på, hvorfor de gjorde som de gjorde?
Phillip Edward Alexander ended his post by saying:
Phillip Edward Alexander afsluttede sit indlæg med at sige:
Granting them permission to march as conquering heroes through the capital city they so brutally attacked was an unforgivable abandonment of reason.
At give dem tilladelse til at demonstrere som sejrende helte gennem den hovedstad, som de ødelagde så brutalt, var en utilgivelig fejlbedømmelse.
The Acting Commissioner of Police, he had a choice.
Den nuværende politichef havde et valg.
He could have said no.
Han kunne have sagt nej.
He should have said no.
Han skulle have sagt nej.
Make no mistake, this march was a slap in the face of every law abiding citizen of this country, and the fact that they got permission so to do makes it that much more abominable.
I kan være sikre på, at denne demonstration var et slag i ansigtet på alle lovlydige borgere i dette land, og det at de rent faktisk fik tilladelse, gør det bare så meget mere forkasteligt.
As if we needed another clear demonstration of how badly off course we as a nation are.
Som om vi behøvede endnu et tydeligt bevis på, hvor langt ude af kurs vores land er.
Mark Lyndersay, who covered the coup as a photographer back in 1990, held a different view:
Mark Lyndersay, der dækkede statskuppet som fotograf tilbage i 1990 havde et andet syn på sagen:
As someone who personally had a Muslimeen gun pointed at his head on July 27, 1990 while in pursuit of my duties as the first Picture Editor of the Guardian, I've got to say that watching Yasin Abu Bakr and his cronies stroll along the streets of Port of Spain escorted by the police, I felt a real annoyance and resentment.
Som en der har prøvet at have en af Muslimeens pistoler rettet mod sig den 27. juli 1990, mens jeg udførte mine pligter som den første fotoredaktør for the Guardian, er jeg nødt til at sige, at da jeg så, Yasin Abu Bakr og hans slæng slentre hed ad gaden i Port of Spain eskorteret af politiet, følte jeg en enorm irritation og modvilje.
But then, that's what we fought for back then.
Men så igen, det var det vi kæmpede for dengang.
Whether it was manning a large gun in response to the insurrection or publishing a newspaper from a building frequently peppered by gunfire, the only civil response to terrorism is ultimately the practice of constitutionally guaranteed freedoms, which include those that allow us to gather and represent our points of view, as unwelcome as they may be.
Uanset om man brugte skydevåben mod oprøret eller udgav aviser fra en bygning, der ofte var under tung beskydning, er det eneste civile modsvar til terrorisme i sidste ende at udøve de grundlovssikrede friheder, hvilket inkludere dem, som tillader os at samle os og repræsentere vores holdninger, selvom de nogle gange kan være knap så velsete.
So Yasin Abu Bakr applies to the Police Commissioner for permission to march in the city, not only gets permission, but a protective escort. You may see affront.
Når så Yasin Abu Bakr anmoder politichefen om tilladelse til at demonstrere gennem byen, og ikke bare får den, men til og med bliver eskorteret af en beskyttende politieskorte, vil I måske se hån.
I see a success for democracy and free speech.
Jeg ser derimod succes for demokratiet og fri tale.
We win.
Vi vinder.
The thumbnail image used in this post is by Dazzie D, used under an Attribution 2.0 Generic Creative Commons license.
Skitsen til det billede som er blevet brugt i dette indlæg er lavet af Dazzie D, og brugt med godkendelse af Attribution 2.0 Generic Creative Commons license.
Visit Dazzie D's flickr photostream.
Tag et kig på Dazzie D's flickr fotostream.
Syrian Pianist Malek Jandali: "We Need Freedom for True Art" · Global Voices
Syrisk pianist Malek Jandali: "Vi har brug for frihed til sand kunst"
This post is cross-posted from Syria Untold.
Dette indlæg findes også på Syria Untold .
When Syrians took to the streets in March 2011, they rebelled not only against the ruling Assad family, but also against the obscurantism that had been imposed on them for decades.
Da syrerne gik på gaden i marts 2011, var det ikke blot for at gøre modstand mod den regerende Assad-familie, men også imod den bagstræbelse de var blevet underlagt i årtier.
Art as a whole, and music in particular, have played a crucial role in the paradigm shift that has accompanied the revolution, as Syrians discover their voices for the first time.
Kunst i sin helhed, og musik i særdeleshed, har spillet en afgørende rolle i det paradigmeskifte, der har fulgt revolutionen, og syrerne opdager nu deres stemmer for første gang.
Syria Untold spoke to renowned composer and pianist Malek Jandali about the emergence of new forms of art and music in Syria.
Syria Untold har talt med den anerkendte komponist og pianist Malek Jandali om fremkomsten af nye kunstformer og musik i Syrien.
Jandali, who composed the song “Watani Ana” (My Homeland) at the start of the revolution, told us what he considers to be his personal contribution to his country: Music for freedom and justice, music for a new Syria.
Jandali, som komponerede sangen“Watani Ana” (Mit hjemland) i begyndelsen af revolutionen, har fortalt os hvad han anser for at være hans personlige bidrag til sit land: Musik for frihed og retfærdighed, musik for et nyt Syrien.
Syria Anthem of the Free
Syriens hymne til de frie
Jandali’s latest work, a song called “Syria Anthem of the Free,” is something he described as “an anthem by the people, for the people.”
Jandalis seneste arbejde, en sang kaldet "Syriens hymne til de frie" (en. “Syria Anthem of the Free”) beskriver han som "en hymne af folket, til folket".
He collaborated with the Russian Philharmonic Orchestra and the Cairo Opera House Choir to produce the song, as he thought Syrians deserved an anthem that represented the people.
Han har samarbejdet med den Russiske Philharmoni og koret fra Kairos operahus om at producere sangen, for han mente, at syrerne fortjente en hymne, der repræsenterede folket.
The anthem tells the story of the millions of Syrians impacted by the current uprising; the martyrs, the women, the children and the refugees.
Hymnen fortæller historien om de millioner af syrere, der er påvirkede at den aktuelle opstand; martyrerne, kvinderne, børnene og flygtningene.
“There are so many stories, and we artists, especially musicians, are so lucky because we can cut through the social political limits, and geographical boundaries, and go right into humanity, into the hearts of those children,” Jandali said.
"Der er så mange historier, og vi kunstnere, især musikere, er så heldige, fordi vi kan skære igennem de sociale og politiske begrænsninger og geografiske grænser, og gå direkte til det humane, ind i hjerterne på de her børn" siger Jandali.
“We can be the voice, rather than the echo of these kids.
"Vi kan være stemmen frem for ekkoet af disse børn.
Music, as this universal language, can tell the story and put a human face to the sacrifices and the story of those courageous kids.”
Musik, som et universelt sprog, kan fortælle historien og sætte et menneskeligt ansigt på ofrene og disse modige børns historie."
The current Syrian national anthem, “Humat al-Diyar” (Guardians of the Homeland), was first adopted in 1938.
Den aktuelle syriske nationalhymne, "Humat al-Diyar" (Hjemlandets Beskyttere) blev først vedtaget i 1938.
It was replaced briefly in 1958, when Syria joined the United Arab Republic with Egypt, but has been the symbol of the country since 1961.
Den blev kortvarigt udskiftet i 1958, da Syrien indgik i den Forenede Arabiske Republik sammen med Egypten, men har været landets symbol siden 1961.
Syrian pianist and composer Malek Jandali.
Syrisk komponist og pianist Malek Jandali.
Source: Malekjandali.com
Kilde: Malekjandali.com
Jandali said he did not write “Syria Anthem of the Free” with the intention of it being the new national anthem, but would be honored if the Syrian people chose it to be so. It starts off with the words Syria and freedom, two references missing from the current anthem:
Jandali siger, at han ikke skrev "Syriens hymne til de frie" med den intention, at det skulle blive den nye nationalhymne, men han ville blive beæret, hvis det syriske folk valgte den til at blive det.
If I spoke my truth then, I would be killed, tortured or deported,” he said, adding that portraits of dictator Assad are on our stamps, walls and notebooks and in our schools in a way that has colonized Syrian spaces, our culture and even our history.
Den starter med ordene Syrien og frihed, to referencer der mangler i den nuværende hymne:
#YoViajoPara: Why do Latin Americans Travel? · Global Voices
#YoViajoPara: Hvorfor rejser latinamerikanerne?
Latin Americans love to travel.
Latinamerikanere elsker at rejse.
They might travel for fun, for work, or even for love -the reasons are endless.
De rejser for sjov, for arbejde, for kærlighed.
There are many intrepid travelers in the region, many of them brave enough to explore any terrain or climate.
Der er mange frygtløse rejsende i regionen. Mange af dem er modige nok til at udforske ethvert område eller klima.
With the hashtag #YoViajoPara ("I travel to", or "I travel for"), travelers started an online discussion, sharing the most common reasons why they are passionate about traveling.
Med hashtagget #YoViajoPara ("Jeg rejser for at") har rejsende startet en online diskussion, hvor de deler de hyppigste grunde til, at de brænder for at rejse.
Travelers in Oaxaca.
Rejsende i Oaxaca.
Picture by Andrea Arzaba.
Foto af Andrea Arzaba.
Maria Boa (@_mariaboa) from Mexico expressed her passion about learning when going abroad:
Maria Boa (@_mariaboa) fra Mexico udtrykte sin passion for at lære, når hun rejser:
I travel to live, dream, feel and discover different worlds, every trip is an adventure and with it a new responsibility, knowledge #happy
Jeg rejser for at leve, drømme, føle og opdage forskellige verdener. Hver rejse er et eventyr med nyt ansvar, viden #lykkelig
Honduran user Queenmarielos (@queenmarielos) wrote that her favourite thing about travelling is discovering different food and drink:
Queenmarielos (@queenmarielos) fra Honduras skrev, at hendes foretrukne oplevelse ved at rejse er at opdage forskellig mad og drikke:
I travel to eat different dishes and to drink local beverages from every city and country
Jeg rejser for at spise forskellige retter og drikke lokale drikkevarer fra hver by og hvert land
Global Voices contributor Julián Ortega Martínez (@julian_ortegam_) from Colombia confessed that he travels to see his loved one:
Global Voices-medarbejder Julián Ortega Martínez (@julian_ortegam_) fra Colombia indrømmer, at han rejser for at se, dem han holder af:
I travel to fulfill the dream of seeing you
Jeg rejser for at opfylde drømmen om at se dig
Elizabeth Rivera (@elimaguire) , also a Global Voices contributor, wrote about her interest in moving around to discover new places:
Elizabeth Rivera (@elimaguire) er også medarbejder hos Global Voices, og hun skriver om sin interesse for at rejse og opleve nye steder:
I travel to connect with the world.
Jeg rejser for at opnå kontakt med verden.
This planet is too interesting to stay always in the same place.
Denne planet er for interessant til at blive det samme sted hele tiden.
Francisco Diaz (@Frank_FDP) from Mexico described his passion for traveling as a unique way to find out how people from other cultures understand the world:
Francisco Diaz (@Frank_FDP) fra Mexico beskrev sin passion for at rejse som en unik mulighed for at lære, hvordan folk fra andre kulturer oplever verden:
I travel to try to understand how the world thinks
Jeg rejser for at prøve at forstå, hvordan verden tænker.
Brazilian Twitter user Transeunte (@transeunte_bsb) tweeted about his desire to get out of his comfort zone:
Den brasilianske Twitter-bruger Transeunte (@transeunte_bsb) tweetede om ønsket om at komme ud af sin komfortzone:
I travel to change the context!
Jeg rejser for at ændre rammerne!