English
stringlengths
1
66.1k
Other Language
stringlengths
1
126k
On Malaysiakini, an alternative news website, My4HOPE also recognized the courageous initiative of the Penang State government:
På Malaysiakini , en alternativ nyhedsportal online, anerkendte My4HOPE ligeledes den lokale regering i staten Penangs modige initiativ:
This is by far the most surprisingly courageous, righteous and respectable initiative of Penang State Government after GE13 .
Dette er suverænt regeringen i Penang-statens mest overraskende modige, retfærdige og beundringsværdige initiativ siden GE13 ].
Keep this kind of just cause up, to reset the Malaysian Path of Humanity and Dignity.
Fortsæt denne form for sager om retfærdighed for at genetablere den malaysiske sti mod Humanisme og Værdighed.
But Adsertor reminded Malaysian leaders to respect the values of their constituents:
Adsertor mindede imidlertid Malaysias lederes om at respektere deres vælgeres værdier:
Green YB, are you the MP for the transgender or your constituency?
Green YB, er du repræsentant for de transkønnede eller for din valgkreds?
You should represent the values of your constituency and not advocate your personal agenda.
Du burde respektere din valgkreds' værdier og ikke advokere for din personlige agenda.
Lynn has mixed feelings over the issue:
Lynn udtrykte blandede følelser i sagen:
While from a religious and personal perspective, I can't support a person's decision to make transgender a lifestyle, its ultimately his or her choice and she or he has to face the consequences. but in this context, if that person is capable and can do the job well, why not.
Mens jeg fra et religiøst og personligt standpunkt ikke kan støtte en persons beslutning om en transkønnet livsstil, er det i sidste ende hans eller hendes valg og hun eller han må se konsekvenserne i øjnene. men i denne sag; hvis vedkommende er i stand til at gøre et godt stykke arbejde, hvorfor så ikke.
Carolyn Khor enumerated some issues affecting the transgender community:
Carolyn Khor fremhævede flere problemer, som påvirker transkønnede:
Gender is actually not the issue – it is the segregation of gender that makes gender the issue.
Køn er egentlig ikke problemet - det er kønsopdeling som gør køn til et problem.
Gender in our society have, till recently, been plainly categorized as male and female, and though the transgender community have been seeking legal redress in terms of recognition and status, the struggle against age-old conformities are nothing short of an arduous task.
Køn har i vores samfund indtil for nylig udelukkende været kategoriseret som hankøn og hunkøn, og til trods for at transkønnede har forsøgt at opnå juridisk genoprettelse i forhold til anerkendelse og status, er kampen mod ældgamle konformiteter en intet mindre end anstrengende opgave.
Among the top agendas of the transgender welfare committee are to seek better accessibility for transgender persons in terms of basic needs like accessibilities to healthcare, employment and to provide equal treatment to persons with gender disagreements at public places such as schools, hospitals and detention centres.
En af komiteen for transkønnedes velfærd topprioriteter er at forbedre adgangen for transkønnede til basale rettigheder som sundhedsydelser, beskæftigelse og at sikre ligeværdig behandling af personer med kønsuoverensstemmelser på offentlige steder såsom på skoler, hospitaler og i flygtningelejre.
Although Malaysia may still be considerably homophobic and reluctant to address the transgender and LGBT issues, the fact remain that such people exist and should be accorded proper and equal rights
Omend Malaysia muligvis stadig er overvejende homofobisk og tøver med at løse problemer for transkønnede og LGBTer er faktum, at sådanne mennesker eksisterer og burde have passende og lige rettigheder.
There are about ten to fifty thousand transgender persons in Malaysia.
Det skønnes, at der lever mellem 10.000-50.000 transkønnede i Malaysia.
Is India Biting Off More Than It Can Chew with its New Food Security Bill? · Global Voices
Gaber Indien over for meget med det nye lovforslag om fødevaresikkerhed? (Alle links er på engelsk)
India's new food security bill, which will heavily subsidise basic food for about two-thirds of the population, is sparking questions throughout the country over the wisdom of such an expensive ordinance.
Det fremsatte lovforslag om fødevaresikkerhed, som vil give tilskud til basale madvarer for omkring to tredjedele af befolkningen, udløser spørgsmål i hele landet om hvorvidt en så dyr vedtægt er en klog beslutning eller ej.
The National Food Security Bill was introduced in the lower house Lok Sabha of the Indian parliament on December 22, 2011.
Lovforslaget blev fremlagt i underhuset Lok Sabha i det indiske parlament d. 22. december 2011.
Since then, an elaborate debate on its merits and implications have ensued.
Derefter opstod der en omfattende debat om dets fordele og konsekvenser.
However, despite the considerable time spent on these discussions, the parliament failed to arrive at a consensus.
På trods af den store mængde tid der er blevet brugt på diskussionerne, er parlamentet ikke nået til enighed.
At this juncture, on July 5, 2013 the incumbent UPA government bypassed the legislature and put the National Food Security Ordinance 2013 into effect.
På dette afgørende tidspunkt, d. 5. juli 2013, gik den siddende UPA-regering uden om den lovgivende forsamling og satte National Food Security Ordinance 2013 i kraft.
The National Food Security Ordinance is a measure intended to benefit the Indian citizens in general.
Lovforslaget er en foranstaltning som skal komme almindelige indere til gode.
It hopes to do so by legally entitling roughly 67 percent of the Indian population to five kilograms of food grains per month at a highly subsidized rate.
Det skal gøres ved at give omkring 67 procent af den indiske befolkning ret til fem kilo korn om måneden til en højt subsidieret pris.
The price of rice, wheat and coarse grains has been prescribed to be three Indian rupees (0.051 US dollars), two rupees (0.03 US dollars) and one rupee (0.02 US dollars) per kilogram respectively.
Prisen på ris, hvede og grove korn er blevet fastsat til at være henholdsvis tre rupees (0,28 DKK), to rupees (0,18 DKK), og en rupee (0,09 DKK) pr. kilo.
A customer in Mumbai, India inspects food grains before making his purchase.
En kunde i Mumbai undersøger korn før han køber.
Image by Prasad Kholkute (CC-BY-SA 2.0)
Foto af Prasad Kholkute (CC-BY-SA 2.0)
The ordinance is now in effect. Yet, a significant number of citizens as well as their representatives in parliament have their own doubts about it.
Vedtægten er nu trådt i kraft, men mange borgere, samt deres repræsentanter i parlamentet, sår tvivl om det.
Apart from the opposition decrying the government's step of taking the ordinance route to the Food Bill, various questions and concerns are being voiced about the ordinance's practicality, cost, and long term sustainability.
Udover at oppositionen fordømmer regeringens måde at tage vedtægts-ruten til at gennemføre forslaget, er der blevet rejst spørgsmål og betænkeligheder omkring vedtægtens anvendelighed, omkostninger og holdbarhed på længere sigt.
In an interview to Diva Arora of Infochange India, renowned political and social activist Aruna Roy, who has also been a member of the prime minister's National Advisory Council, clearly emphasized the need for having a national food security act.
I et interviewmed Diva Arora fra Infochange India, understregede den anerkendte politiske og sociale aktivist Aruna Roy, som tidligere har været medlem af premierministerens National Advisory Council, klart behovet for en national fødevaresikkerhedslov.
She explained the reasons for its necessity and also its viability:
Hun redegjorde grundene for dens nødvendighed og dens levedygtighed:
“...being a welfare state, the Indian government has in the past, and should continue to play in the future, a definitive role in treating its citizens as legitimate entitlement holders, and not as passive beneficiaries.
“...som velfærdsstat har Indien tidligere haft, og bør fortsætte med at have det i fremtiden, en afgørende rolle i at behandle dets borgere som retmæssige indehavere af rettigheder, ikke som passive støttemodtagere.
The government's vision for the poor should be seen in congruence with ensuring their access to provisions imperative for a dignified life, and not through the prism of doles.
Regeringens vision for de fattige bør ses sammenholdt med, at den sikrer adgang til varer, der er nødvendige for at kunne leve et værdigt liv, og ikke gennem sparsommelighedens optik.
This must be true especially in times of prosperity, so that safety nets can be ensured for all, for posterity.
Især i tider med velstand, så sikkerhedsnettet kan sikres til alle for eftertiden.
The rationale behind this legislation is to the right of a life with dignity and to remove hunger.
Baggrunden for loven er retten til et værdigt liv, og at forhindre sult.
Apart from the humanitarian aspect, there are many benefits in investing in the nutrition of the population which may not always be able to be captured in quantitative terms.
Udover det humanitære aspekt, er der mange fordele i at investere i befolkningens ernæring, som måske ikke altid kan forstås i kvantitative begreber.
The economic climate is ripe for such programmes given our growing GDP, growth in public revenue, increase in procurement, growing (and wasted) food stocks and significant improvements in PDS in many states.”
Det økonomiske klima er modent til initiativer som dette, set i lyset af vores voksende BNP, vækst i offentlige indtægter, øgning i indkøb, voksende (og spildte) fødevarelagre, og betydelige forbedringer i PDS (Public Distribution System) i mange stater."
In the same interview, she does, however, go on to point out a few flaws with the ordinance, pertaining to the process of identifying the beneficiaries of this scheme:
I det samme interview påpeger hun dog nogle få fejl ved vedtægten, vedrørende processen i at identificere modtagerne af denne ordning.
“Indeed, the identification of the poor to be subsidised is genuinely problematic.
“Ja, identificeringen af de fattige, der skal have tilskud er virkelig problematisk.
The earlier system of automatic exclusion at least had a criterion of identification.
Det tidligere system med automatisk eksklusion havde i det mindste et identifikationskriterium.
In the current proposed differentiations of general, priority and excluded households, there is an extremely confusing and complicated criterion.
I det nuværende foreslåede differentiering i generelle, prioriterede, og ekskluderede husholdninger, er der et ekstremt forvirrende og kompliceret kriterium.
It is impractical and impossible to implement.
Det er upraktisk og umuligt at implementere.
People will have no clarity on which category they belong to and what their respective entitlements are – this will lead to an opaque system and to the exclusion of many people.”
Folk er ikke klar over, hvilken kategori de tilhører, og hvad deres rettigheder er. Dette vil føre til et uigennemsigtigt system og eksklusion af mange folk."
Given the perceived lacunae in the ordinance, especially in the area of implementation, trenchant criticism has been mounting on the union government from various quarters.
På grund af de huller i vedtægten, især med henblik på implementering, er der rettet skarp kritik mod regeringen fra forskellige sider.
A section of netizens too have voiced their scepticism.
En del netbrugere har også givet udtryk for deres skepsis.
For example, Tejinder Narang wrote on his blog:
For eksempel skrev Tejinder Narang på sin blog:
“Food ministers/ Chief Ministers of Congress ruled states/ and other official spokesmen have declared that there is “no problem” in rolling out the scheme politically and financially.
“Fødevareministre og andre officielle talsmænd har erklæret, at der "ikke er noget problem", politisk og finansielt, i at rulle ordningen ud.
The rule of thumb is that when Governments say “no problem”, apprehend that there is a “serious problem”.
Tommelfingerreglen er, at når regeringer siger, at der "ikke er noget problem", skal man forstå, at der er et "alvorligt problem."
Sure there is “no problem” in promise being made at the time of elections. But there could be “serious problems” for the successive Governments to perform at huge national cost to all.
Selvfølgelig er der "ikke noget problem" i at give løfter tæt på et valg, men der kunne være "alvorlige problemer" for de efterfølgende regeringer at udrette noget til store nationale omkostninger for alle.
A key reason for general food inaccessibility is the inability to store all the produce safely.
En hovedårsag til manglende adgang til madvarer, er den manglende evne til at lagre varerne sikkert.
In a Slideshare presentation titled 'Rotting Of Food Grains', KD030303 made a compelling point about the abysmal state of food storage in the country.
I en Slideshare-præsentation med titlen "Rotting Of Food Grains", havde KD030303 en overbevisende pointe omkring fødevareopbevaringens elendige tilstand i landet.
In the absence of better storage capability, the government's plan to increase food procurement as well as to curtail its export is likely to directly increase the incidence of such losses.
I mangel på bedre lagermuligheder er det sandsynligt, at regeringens hensigt med at øge udbuddet af mad, og derudover at begrænse eksporten, direkte vil øge hyppigheden af sådanne tab.
The efforts of the government should be therefore be directed towards building storage capacity to match the levels of agricultural production in the country.
Regeringens indsats bør derfor rettes mod at opbygge lagerkapacitet til at matche landbrugsproduktionen i landet.
The underlying issue here is the need to evaluate the benefits of government subsidies in general.
Det underliggende problem her, er nødvendigheden i at evaluere fordelen ved regeringstilskud generelt.
This sentiment is echoed in the following tweets as well:
Den følelse bliver desuden gentaget i de følgende tweets:
India spends too much on ill-targeted subsidies and too little on infrastructure and education: @swaminomics http://t.co/OEKcD7enAZ — Sadanand Dhume (@dhume01) July 28, 2013
Indien bruger for meget på dårligt målrettede tilskud og for lidt på infrastruktur og uddannelse:
Even World Bank agrees Food Subsidies may not help poor and cause fiscal problems for India http://t.co/ImdgwHanHR — Ekankar (@AwaazAzad) July 28, 2013
Selv Verdensbanken er enig i, at mad-subsidier måske ikke hjælper de fattige og skaber økonomiske problemer for Indien:
Blogger Sonali Ranade (@sonaliranade) had the following comment regarding subsidies:
Bloggeren Sonali Ranade (@sonaliranade) havde den følgende kommentar omkring tilskud:
Other countries focus on jobs for the people.
Andre lande fokuserer på job til folket.
India focuses on subsidies.
Indien fokuserer på tilskud.
That's why poverty persists. — SonaliRanade (@sonaliranade) July 7, 2013
Det er derfor fattigdommen varer ved:
Well-known Indian blogger Nitin Pai (@acorn) also tweeted his views about subsidies in general and their economic impact: Bad Argument #2553: Because middle class gets subsidies it is hypocritical to criticise food security bill. 1/3 — Nitin Pai (@acorn) July 28, 2013
Den kendte indiske blogger Nitin Pai (@acorn) tweetede også sit syn på tilskud generelt, og deres økonomiske konsekvenser:
One, food security bill *also* subsidises sections of the middle class, while ostensibly being for the "poor" 2/3 — Nitin Pai (@acorn) July 28, 2013
For det første giver loven *også* tilskud til dele af middelklassen, selvom den angiveligt er for de "fattige". 2/3:
Two, and listen to this carefully, who's asking you to continue giving fuel subsidies to the middle class?
For det andet, og lyt godt efter, hvem beder dig om at fortsætte med at give brændstoftilskud til middelklassen?
Get rid of them too! 3/3 — Nitin Pai (@acorn) July 28, 2013
Afskaf også dem! 3/3:
Subsidies will dent any nation’s economy.
Tilskud vil skade enhver nations økonomi.
As observed in the past, subsidies on fuel, fertilizers, and electricity have already cost the exchequer heavily.
Som set før har tilskud til brændstof, gødning og elektricitet allerede kostet statskassen dyrt.
The record budget deficit of the country is doing no good to the spiraling cost of living.
Landets rekordhøje budgetunderskud gør intet godt for de øgede leveomkostninger.
It remains to be seen how the government can afford such a large scale subsidy scheme.
Det er stadig uvist, hvorvidt regeringen har råd til tilskud af denne størrelsesorden.
Perhaps it is time we remind ourselves of the saying - “Give a man a fish and you feed him for a day.
Måske er det på tide, vi minder os selv om ordsproget - "Giv en mand en fisk, og han har mad i dag.
Teach a man to fish and you feed him for a lifetime."
Lær en mand at fiske, og han har mad for livet."
Lesbian Couple Arrested After Marrying in Secret in Bangladesh · Global Voices
Lesbisk par i Bangladesh arresteret efter at have giftet sig i hemmelighed
A Muslim woman and a Hindu woman in Bangladesh were arrested for marrying each other in what is described as the country's first same-sex marriage despite laws criminalizing the union.
En Muslimsk kvinde og en Hindu-kvinde i Bangladesh er blevet arresteret for at gifte sig med hinanden. Til trods for at det er ulovligt i landet, har de indgået et ægteskab, der bliver betegnet som landets første homoseksuelle.
The 21-year-old and 16-year-old, who met when the older woman tutored the younger, recently eloped from southwestern Pirojpur and came to the capital city of Dhaka to marry and start living together.
Den 21-årige og den 16-årige, der mødtes da den ældre kvinde var tutor for den yngre, flygtede for nylig fra området Pirojpur og kom til hovedstaden Dhaka for at blive gift og starte et liv sammen.
But one of the women's fathers filed a missing person's report after his daughter fled, and police found them living together in a rented house in the Dhaka shortly after.
Men den ene kvindes far meldte efter hendes flugt sin datter savnet, og politiet fandt dem kort tid efter sammen i Dhaka, hvor de boede i et lejet hus.
Homosexual relationships including same-sex marriage are illegal and punishable with life in prison in Bangladesh or up to ten years of hard labor.
Homoseksuelle forhold og ditto ægteskaber er ulovlige og kan i Bangladesh straffes med fængsel på livstid eller op til ti års strafarbejde.
Public displays of affection between friends of the same sex are common and do not raise any controversy, however, there is a strong objection to homosexuality arising from the religious traditions of the majority Muslim country.
Det er almindeligt, at venner af det samme køn viser deres hengivenhed offentligt, og det er ikke noget, der skaber kontroverser, men der er en stærk modstand mod homoseksualitet, en modstand der kommer fra de religiøse traditioner i det muslimske land.
Homosexual communities exist in Bangladesh, but they are the hidden minorities (see Global Voices report).
Der findes homoseksuelle samfund i Bangladesh, men de er skjulte minoriteter (se Global Voices report).
World homosexuality Laws.
Love om homoseksualitet forskellige steder i verden.
Red indicates Imprisonment (up to life sentence) & dark brown indicates punishment up to death penalty.
Rød indikerer fængselsstraf (op til livstid) og mørkebrun indikerer straf (op til dødsstraf).
Click on image to see legend.
Klik på billedet for at se mere.
Courtesy Wikimedia Commons.
Tak til Wikimedia Commons.
CC BY-SA 3.0
CC BY-SA 3.0
The news made waves throughout Bangladesh's social media and caused an uproar among some.
Nyheden har skabt bølger på alle Bangladesh' sociale medier og forårsaget et voldsomt røre.
But many welcomed the first same-sex marriage of Bangladesh.
Men mange har budt det første homoseksuelle ægteskab i Bangladesh velkommen.
Golam Rabbani wrote on his Facebook page:
Golam Rabbani skriver på sin Facebookside:
My best wishes for these two women on their marriage... life is beautiful... congratulations for their courage... let life reign...
Mange lykønskninger til disse to kvinder i anledning af deres ægteskab... livet er smukt... hurra for deres mod... lad livet herske...
Diaspora blogger Avijit Roy writes on his blog many scientific articles on homosexuality.
Diaspora-blogger Avijit Roy skriver mange videnskabelige artikler om homoseksualitet på sin blog.
He praised the courage of these two women in a Facebook note in which he mentioned that one of them was bold enough to ask the police officer interrogating them:
Han roser de to kvinders mod i en Facebook-note, hvor han nævner, at en af dem var dristig nok til at spørge den politibetjent, der afhørte dem:
If a man can love a woman, why can't a woman love a woman?
Hvis en mand kan elske en kvinde, hvorfor kan en kvinde så ikke elske en kvinde?
However, many could not accept the marriage.
Men mange kan ikke acceptere ægteskabet.
A lot of negative comments could be seen in the comments section of online news articles.
I kommentarfelterne under nyhedsartikler på nettet kan man se en masse negative kommentarer.
Blogger and Twitter user Mehedi Akram (@mehdiakram) saw this as an invasion of Western culture:
Blogger og Twitterbruger Mehedi Akram (@mehdiakram) ser dette som en vestlig invasion:
Marriage of two women! http://t.co/aX2o5V2D5R what more we will have to see.
Ægteskab mellem to kvinder! http://t.co/aX2o5V2D5R hvad kommer vi ellers til at se.
This is the domination of western culture :D
Dette er den vestlige kulturs dominans 😀
Some went further.
Nogle er gået længere.
Last year, Dr. Muhammad Yunus, an economist and Nobel laureate from Bangladesh, and three other Nobel Peace Prize laureates released a statement in which they called for the legalization of same-sex sexual relationships.
Sidste år offentliggjorde Dr. Muhammad Yunus, økonom og nobelprismodtager fra Bangladesh, og tre andre modtagere af Nobels Fredspris en erklæring, i hvilken de efterlyste en legitimering af homoseksuelle relationer.
After the news of the same-sex marriage of these two women had broken out, "Ulama Masayekh Sanghati Parishad", an association of Muslim clerics accused Dr. Yunus of promoting same-sex marriage in Bangladesh and called for his arrest and punishment .
Efter nyheden om ægteskabet mellem disse to kvinder var kommet ud, beskyldte "Ulama Masayekh Sanghati Parishad", en organisation bestående af muslimske gejstelige, Dr. Yunus for at promovere homo-ægteskaber i Bangladesh og krævede, at han blev arresteret og straffet .
They have called for socially boycotting him and announced a program of occupying Yunus Center.
De har agiteret for, at han skal boykottes socialt, og de har annonceret et program for en besættelse af hans forskningscenter Yunus Center.
Others showed tolerance.
Andre har udvist tolerance.
A commenter named Notun commented on a blogpost of Kanij on the Bangla blogging platform Somewhereinblog.net covering the news:
En kommentator ved navn Notun kommenterer på et blogindlæg af Kanij på Bangla-blogging platformen Somewhereinblog.net, der dækkede nyheden:
I don't support homosexuality.. but this is their private affair... so I will not poke into their issues.
Jeg støtter ikke homoseksualitet... men det er deres private sag...så jeg vil ikke grave i deres problemer.